Karrosseriteknikerlærling Aabenraa

Vores skadecenter i Aabenraa søger en karrosseriteknikerlærling, der ønsker at specialisere sig i at hjælpe vores kunder, når skaden er sket. I vores Skadescenter har vi specialuddannet personale, som står klar til at give dig den bedste oplæring, så du får mest muligt ud af din læretid.

Hos Next Mobility Aabenraa forhandler vi Volkswagen og er Audi Servicepartner. Vores mål er at have landets mest tilfredse kunder og vi er overbeviste om, at vi skal have glade medarbejdere for at have glade kunder. Derfor vil du blive det af en arbejdsplads med fokus på et godt og positivt arbejdsmiljø.

Bliv vores nye karrosseriteknikerlærling

Som karrosseriteknikerlærling hos Next Mobility Aabenraa vil du spille en vigtig rolle for vores kunder i arbejdet med bevare garanti, køreegenskaber og gensalgsværdi efter en skade. I løbet af din læretid, skal vi i samarbejde udvikle dine evner, så du kan bistå arbejdet med:

  • Reparation og vedligeholdelse af karosseri- og pladedele

  • Diagnose og identifikation af skader på køretøjernes karosseri og pladedele

  • Sikre, at arbejdet udføres i overensstemmelse med vores kvalitetsstandarder og tidsplaner

Skoleforløbet forgår i Silkeborg på et mærkespecifikt hold. Det betyder, at du får et skoleforløb med et højt teknisk niveau, tilpasset krav og teknologi fra netop vores mærker og værksted.

Hvem er du?

Vigtigst af alt er din personlige holdning til og adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Du er både empatisk og ambitiøs med en ydmyg tilgang til det at lære. Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør og har en udpræget ordenssans.

 

Vi leder efter en karrosseriteknikerlærling, der:

  • Ønsker at lære og udvikle sig

  • Går til opgaver med en positiv arbejdstilgang

  • Er mødestabil

  • Har kørekort (B)

 

Hos Next Mobility Aabenraa gør vi meget for, at du kan udvikle dig i dit arbejde gennem opgaver, der matcher dine skoleforløb.

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning eller et opkald fra dig, hvor vi vil fortælle mere om stillingen.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Friis Hinrichsen på tlf.: 22 10 93 05. Din ansøgning sendes på mail: mohin@vw-aabenraa.dk. Ansøgninger vil blive behandlet løbende. Du er også meget velkommen til at kigge forbi og aflevere din ansøgning personligt i butikken.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.